Langt ude
.jpg){kind=link}
Gabriel er på kant med loven. Han anbringes på et behandlerhjem i provinsen, hvor han selv mener, han kommer til at kede sig til døde. Gabriel er langt ude.
Luna kommer fra et trygt hjem med sikre rammer. Hun bor i provinsen - og hvis der ikke snart sker noget spændende, dør hun af kedsomhed. Luna er langt ude.
De to mødes - og et lidt klodset venskab starter. Et venskab, der snart udvikler sig ...
Carlsen 2005
Medforfatter: Daniel Zimakoff
Forståelsen er umulig, fordi forældrene per definition ingenlunde vil kunne forstå deres børn fuldt ud. Den ubetingede kærlighed kan de unge såmænd typisk godt få, men af uransagelige grunde føler de unge alligevel, at der er knyttet betingelser til den, i det opdragelsesrollen aldrig helt slipper en forælder. Luna søger forståelsen, men har kærligheden. En fabelagtig god bog - også for forældre, der fejlagtigt tror, at de unge helt kan undvære dem. For hvad hjælper det at have dårlige manerer, hvis ingen lægger mærke til det?
Damian Arguimbau Weekendavisen 8-14 Juli 2005
GENERATIONSKLØFTEN
'… Gabriel finder man I Daniel Zimakoffs og Ida-Marie Rendtorffs nyeste roman, Langt ude. Det er Zimakoff, der i første person fortæller om stofmisbrugeren Gabriels komplicerede liv, mens Rendtorff låner pigen Luna stemme, når hun skal fortælle om sin trygge opvækst i provinsen. De to mødes naturligvis i det rehabiliteringshjem i provinsen, hvor Gabriel meget mod sin vilje, skal opholde sig et år for at give ham en mulighed for at komme væk fra miljøet. Luna er datter af en af pædagogerne. Alt omkring hende er trygt - og røvsygt. Så hun kommer, næsten ved et uheld, til at stjæle nogle penge. Og så spørger man sig: Hvorfor taler hun ikke med sin pædagogmor om det? Men det gør de unge ikke. De unge lukker sig inde i deres egen verden, og det bliver stadig sværere at nå dem. Gabriel og Luna finder hinanden netop dér, langt ude, hvor det paradoksalt nok er selve kløften der smeder dem sammen i et modsætningsfyldt, men komplementært forhold. Og det virker, for bogen er velskrevet og spændende. At synsvinklen skifter fra kapitel til kapitel gør det kun mere pikant - og heldigvis er det ikke samme scene, som beskrives i det næste kapitel, som var tilfældet i deres fælles første bog, Strømsvigt, som fik skolebibliotekarernes pris i april i år. Langt ude er en meget mere spændstig og sikker roman, som elegant griber fat i en af de essentielle ting ved generationskløften: ønsket om den umulige forståelse og den ubetingede kærlighed.
Gabriel sendes til et opholdssted for unge langt ude på landet - jævnfør bogens titel - for at han kan komme væk fra miljøet med vennerne, hash og truende kriminalitet. Her møder han den jævnaldrende Luna, der er datter af en ansat, og som har en ældre kæreste. Begge er på forskellige måder langt ude - jævnfør bogens titel. Foruden hashen og vennerne har Gabriel problemer med sin familie, bl.a. har han aldrig mødt sin tyske far, mens Luna har kæresten og problemer med nogle penge, hun finder. Historien fortælles med de to unge som skiftende fortæller i hele kapitler, og det giver historien en god dynamik og en varieret fortællemåde. Samtidig beskrives samme situation meget forskelligt afhængig af fortælleren, så der er både noget for piger og drenge at identificere sig med og gå på opdagelse i. Bortset fra at bogen er trykt almindeligt, minder det om måden i forfatternes Strømsvigt - Sofia og Tobias fra 2004, der også var et resultat af et godt samarbejde. Uden at være en litterær milepæl, er det en god, aktuel og vedkommende bog for unge af begge køn fra 12-13 år, og som mange ungdomsbøger, er den også god at få forstand af for voksne. Bogen slutter lidt åben, men med en positiv forventning til både Gabriels og Lunas fremtid - og der er skabt mulighed for en fortsættelse
Per Drustrup Larsen -2005/21
Mesterklasse
Det prisbelønnede fortællepar Rendtorff-Zimakoff gør det igen.
Deres nye fællesbog Langt ude er let og yndefuld med vrede og slagkraft - kort sagt Mesterklasse!
Man siger at en hundeejer kommer til at ligne sin hund - og omvendt. Mon ikke også det gælder for to, der skriver (og lever) sammen? Ikke at de bleiver til en hel hund; men at de kommer til at ligne hinanden! I Daniel Zimakoffs bog og Ida- Marie Rendtorffs prisbelønnede bog Strømsvigt var det mere tydeligt, at han var en bulldog, og hun var en mynde, for nu at blive i dyreverdenen. Langt Ude viser et nydeligt gadekryds af lethed og ynde parret med vrede og slagkraft. Nænsomhed fører sig frem på bekostning af det sentimentale. Sådan er Langt ude. I denne bog er teknikken også en anden end i Strømsvigt. I vinderbogen begyndte de bogstaveligt med den samme historie i hver sin ende af bogen, og stødte så sammen på midten. Nu skriver de hvert andet kapitel, og det åbner for et hurtigere flow, mere puls og en tilpasning af sprog og manerer. Det er en interessant proces og et hus med mange døre, som de har bosat sig i. Hvad mon det næste bliver?
ET UMAGE PAR
Drengen Gabriel er ikke en engel. Han er Daniel Zimakoffs omgang. Gabriel bor med sin alkoholiserede mor og en stedfar og en lillesøster (som han elsker). Blandt storbyens fristelser er hash og svampe, og da Gabriel er endnu mindre engleagtig, når han er påvirket, bliver hans sendt på landet til et opholdssted, hvor en flok økopædagoger skal tage sig af ham. Det er ikke nemt. Værre bliver det, da Gabriels bedste ven dør af stofferne. Til at løse op for alle hans knuder er valgt pigen Luna, som Ida-Marie Rendtorff skriver om. Lunas mor arbejder på institutionen. Hvorfor netop Gabriel og Luna falder for hinanden, er en af livets mysterier, som man må tro på. For dog at lægge sten på deres vej, opfinder forfatterne en ubrudt kæde af forhindringer, foreteelser og problemer i udkanten af straffeloven. Mindre hærdede unge var stået af, men Luna og Gabriel klarer det hele - med god hjælp fra forfatterne - og kører allersenest med Berlin-ekspressen fra Københavns Hovedbanegård til Friedrichstrasse. De skal ned og finde ærkeengleaspirantens rigtige far. Viel glück!
HØJ STANDARD
Langt ude er flot komponeret, behersket fortalt og fuld af klare iagttagelser om, hvorledes det er at være dybt såret krampagtig som en knytnæve og usikker som en hoppebold. Forholdene på opholdsstedet er beskrevet med tungen lige i munden og respekt for begge parter. Især i Ida-Marie Rendtorffs afsnit er der varme og forståelse overfor pædagogikkens vide rammer. Til gengæld under hun ikke økologerne deres grønlangkål. Der skal være lidt sjov selv i de mest alvorlige historier. Så lad os gøre grin med sundhed og badesandaler. Det har de sikkert aftalt over køkkenbordet. Med Strømsvigt og Langt ude har de to forfattere dog sat en høj standard for fælles fortælle.fodslaw og gensidig inspiration. Det er klasse er det! To gange.
AF STEFFEN LARSEN Børn & Bøger nummer 4, maj 2005
Anmeldelse fra fortaellingen.dk
Anmeldt af Ulla Skovgaard Andersen, 1. juni 2006
En fin historie om to unge, Gabriel og Luna, der begge har rodet sig ud i noget, de har svært ved at se løsningen på.
Gabriel er 16 år og er lige blevet anbragt på en institution for unge. Han har svært ved at finde sine egne ben, har skiftet skole en del gange og ryger en del hash m.m.
Gabriel kender ikke sin far, han er vokset op med sin mor, som ikke altid har haft overskud til ham. Han har også en stedfar, som han ikke kommer godt ud af det med. Og så er der lillesøsteren Simone på 7 år, som han er glad for.
Institutionen ligger i nærheden af Holbæk, og Gabriel er ikke meget for at skulle “depoteres” til landet. Han savner storbyen og vennen, Anders, som er 19 år. De laver tegneserier sammen og har det sjovt i hinandens selskab. Anders eksperimenterer med stoffer og ernærer sig delvis som pusher. Gradvis vænner Gabriel sig til stedet, pædagogerne er ikke så værst endda, og reglerne er ikke strammere end han kan tage i byen en gang i mellem og få fat i noget af det, han gerne vil.
Anders dør af en overdosis, og det er hårdt ved Gabriel. Han har for- elsket sig i Luna, som er datter af en af de ansatte. De snakker en del sammen, men hun kærester med den lidt ældre Jannik.
Da Gabriel samtidig beskyldes for at have stjålet institutionens videokamera, er det ved at gå helt galt for ham. Han stikker af, men heldigvis er der nogen der kommer ham til undsætning.
“Langt ude” er bygget op på den måde, at det skiftevis er Gabriel og Luna, der er fortælleren. Da historien handler om dem begge to, – de er begge to på et tidspunkt langt ude – giver det en meget god virkning.
Roman er umiddelbart spændende og godt fortalt. Hovedtemaerne er utilpassede unge, kriminalitet, venskab og forelskelse.
Rendtorff og Zimakoff giver gode personskildinger, og Gabriel og Luna bliver som historien skrider frem klogere på sig selv.
Selv om slutningen er delvis åben, er man som læser ikke så overrasket over, hvordan historien udvikler sig. Og alt tyder på, at det nok skal gå for de to unge og specielt Gabriel, som jo er den med de dårligste odds. Der er sikkert en del unge i Gabriels situation, der ikke er lige så heldige.
En god roman for unge fra 12 år.
Emner: dansk, fra 12 år, socialrealisme, teenageliv
Ulla Skovgaard Andersen er Uddannet bibliotekar 1977. Jeg læser gerne og har læst mange ungdomsbøger og andre romaner, der handler om unge og/eller appellerer til unge.