Dødebjerget

Dalia er sammen med Askar og Fiskefjæs sluppet ud af slaveriet i minen hos Arban, der viste sig at være – ikke bare kvinde, men dragekriger. Dalia og Askar har taget afsked med Fiskefjæs – og på ryggen af den vingeløse drage Ura, sætter de to kurs mod bjergtinderne, som skal passeres før de kan nå frem til Kallánien – forhåbentlig tidsnok til at redde Dalias drage, Flamar.

Men tilværelsen som slave var intet i forhold til at krydse bjergkæden Pyraderne i snestorm. Og da Ura styrter ned i en kløft og dør, må Dalia og den sårede Askar fortsætte til fods. Pyrapasset lukker pga. snemasserne, og Dalia og Askar søger ly i dragehviskerbyen Pyra. Byens overhoved Tibana låner dem en gammel drage – moderdragen – og de flyver tilbage til Kallán.

Her har fyrst Mautus' tropper angrebet Kallánien, og troldmanden Jax har forgiftet de fleste af dragerne.
Men hvad sker der med Flamar og Askar, de to væsener, som Dalia holder mest af?
Glæd dig til at få hele historien i Dødebjerget.

4. og sidste del i serien om Dalia Dragehvisker

Gyldendal 2009.

Anmeldelse fra Politiken 14. dec 2009:

Børnebogsforfatter leverer varen!
Fem ud af seks hjerter.

Flyvende heste! Det er drager. De kan blive syge og melankolske, men så kan de også galopere hen over himlene med eventyrlystne dragehviskerpiger på deres brede rygge.

'Dødebjerget' er fjerde og afsluttende bind i Ida-Marie Rendtorffs spændende serie om Dalia og hendes bedste ven Flamar. De bor i en kvindestyret fantasyverden af urter og ritualer. Og magtbegær. Der er god gang i intrigerne på ridesk ... undskyld: i dragehulen.
I bog tre var Dalia Dragehvisker slave hos den onde Arban. Nu kommer hun flyvende ind i sidste øjeblik på selve urdragen for at redde sit land og sin drage. Bøgerne er velskrevne, godt fundet på og med en del tankegods. Om dominerende kvinder f.eks.