Døde piger lyver ikke
.jpg){kind=link}
Hannah Baker har begået selvmord, bare 16 år gammel.
Clay Jensen kommer hjem fra skolen, og finder en pakke på dørtrinnet. I pakken ligger en bunke kassettebånd. På båndene har Hannah indtalt sin historie. 13 personer har medvirket til, at hun ikke følte, der var anden udvej, end at tage sit liv.
Clay vil først ikke have noget med båndene at gøre. Han var forelsket i Hannah, og er vred og frustreret over, hvad hun har gjort. Men han indfanges af hendes stemme, og finder til sin gru ud af, at han er én af de 13 personer.
Gennem en hel aften og nat lytter han til Hannahs stemme, mens han følger hendes spor rundt gennem byen. - Og heldigvis er der et lys i mørket!
Skrevet af Jay Asher. Politikens Forlag 2010.
Jay Ashers debutroman udkom i oktober 2007 i USA og har siden solgt 500.000 eksemplarer. Den har ligget på NYT bestsellerliste i over et år og er solgt til 24 lande.
Jeg hørte engang en sige, at hvis vi alle sammen puttede vores problemer i en pose og lagde dem på et bord, hvor vi alle kunne åbne og kigge ned i dem ville vi gå derfra med den pose vi kom med.
Det var klogt sagt, syntes jeg, fordi vi ved faktisk aldrig hvad andre mennesker går og tumler med.
Denne roman understreger den pointe på tankevækkende og sørgelig vis.
En dag modtager teenageren Clay en mærkelig pakke fuld af kassettebånd, som rummer den ret grumme historie om hvorfor pigen Hannah, som han var forelsket i, har begået selvmord.
Historien er indtalt af Hannah selv og kassettebåndene skal omkring 13 personer, der netop er de mennesker hun mener er ansvarlig for de begivenheder der førte til hendes død.
Selvmord er en permanent løsning på problemer som måske blot var midlertidige. Hannahs historie er smertefuld men også frustrerende fordi man fra første side ved hvordan det ender. Hannahs personlige fortælling er fuld små episoder som er genkendelige for enhver teenager: rygter, mobning, forelskelse, venskab og skolens hakkeorden.
Romanens største styrke er at dens mange personlige tanker og overvejelser som gør at hele selvmordsproblematikken rumsterer længe. Man får ondt af Hannah og hendes ensomhed men man frustreres også over at hun brugte sine sidste dage på at anklage i stedet for at finde hjælp og udveje.
Døde piger lyver ikke er opbygget som en spændingsroman og den holder tempoet hele vejen igennem. Begivenhederne ruller ad sted og alt griber ind i hinanden. Sådan er livet.
Undervejs var jeg lidt irriteret over selve romanens form. Indimellem Hannahs fortælling suppleres der ivrigt med Clays tanker hvilket jeg syntes var forstyrrende og ærgerligt fordi det gav en ellers troværdig og gribende roman et lidt konstrueret udtryk.
Bagerst i bogen kan man læse et interview med forfatteren om hvordan historien blev til og hvilke overvejelser han gjorde sig undervejs om form og indhold. Han forsvarer også her sit retrovalg om at bruge kassettebånd i en nutidig historie. Jeg syntes ikke helt hans argumenter holder men lad nu det være. Historien er spændende og veldrejet i forhold til de tidløse eksistentielle problematikker.
Anmeldt af Zenia Johnsen, fortællingen.dk
Lektørudtalelse
Anvendelsesmuligheder/målgruppe/niveau
Bogen henvender sig til læsere af seriøse og problemorienterede ungdomsbøger. Denne bog har et alvorligt og kontroversielt emne: Selvmord blandt unge. Derfor vil bogen også kræve en særlig og forsigtig formidling. Bogen er god som debat- og emnebog omkring selvmordsproblematikken.
Beskrivelse
Forfatteren har ikke tidligere været udgivet på dansk. Selve bogens stil er anderledes og eksperimenterende. Handlingens ydre ramme er gymnasieeleven Clay, der med posten modtager en pakke med syv kassettebånd. På båndene har hans nu afdøde gymnasieveninde Hannah forsøgt at give en forklaring på, hvorfor hun har begået selvmord. Båndet skal bagefter sendes videre til endnu en person, der har haft betydning for Hannahs selvmord. Som i en slags dagbog oprulles nu Hannahs besværlige ungdomsliv, samtidig med at læseren indvies i Clays reaktioner på båndene og deres budskab. Det er en utroligt velskrevet, original og godt disponeret ungdomsbog. Selvom emnet er dybt alvorligt og sørgeligt aktuelt, er bogen også spændende som en kriminalroman. Bogens sindrige opbygning og dens afsløringer gør, at man bliver fastholdt og har svært ved at slippe bogen. Man får også et fint indblik i de mange bipersoner, der omtales på kassettebåndene. Sidst i bogen gør forfatteren rede for sine egne tanker omkring bogens tilblivelse.
Sammenligning
Læsere af denne roman vil måske også få udbytte af den beslægtede bog Kære dødsbog, 2008, af Sanne Søndergaard.
Samlet konklusion
En bog man må læse. Nyskabende, vedkommende og spændende.